Faresignalerne forud for fascisme
… contra sund gensidig respekt.

Med fascisme mener jeg alle styreformer og relationer, der undertrykker mennesker, også nazismen.

De største og farligste signal bliver næsten altid overset, for de iklæder sig en falsk facade af moral. Lyder således: de dovne skal lære at bestille noget, de ulydige at lystre, de kriminelle skal lære at være lovlydige o.s.v. Det lyder meget tilforladeligt og er noget de fleste kan skrive under på.

Det er ikke tilforladeligt!! - det er den perfekte undskyldning for at tiltage sig magt over andre mennesker og begynde at dominere dem og udnytte dem. Den helt ekstreme udgave så vi under nazismen, men den går igen i alle autoritære styreformer og forhold mellem mennesker.
Hvem kan på andres vegne se forskel på dovenskab og helbredsproblemer eller andre undskyldelige træthedstilstand? Hvem kan på andres vegne se forskel på sund selvstændig vilje og ulydighed? Hvem bekymrer sig om at undersøge, om de kriminelle har andre muligheder for at skabe sig en ordentlig tilværelse?
Det er ikke andet end dårlige undskyldninger, vil fascisten sige. Stadig uden at undersøge kendsgerningerne.

Et fascistisk styre råber op om hårdere straffe og fylder fængslerne, hvilket koster mange penge, i stedet for at bruge penge på ordentlige livsbetingelser for alle.
Et fascistisk styre er koncentreret på mistillid og kontrol i stedet for på tillid og menneskeværdige livsbetingelser, som ville bevirke at mange flere holdt sig fri af kriminalitet.
Rascisme og undertrykkelse af mindretalsgrupper passer ind i det fascistiske mønster.

Mennesker, der udsætter andre mennesker for vold og undertrykkelse opfatter ofrene som værdiløse. Det er også den opfattelse af deres ofre, de formidler videre. Endnu en af de ting man så ekstra tydeligt i nazityskland – overmennesker og undermennesker - men som også i de senere år er blevet ubehageligt tydelig i Danmark og i resten af Europa.

Hvorfor tager vi ikke ved lære af historien? Er det fordi alt for mange aldrig har oplevet alternativet til autoritær kontrol, så de ved ikke hvad det er? Eller hvor gode resultater det giver, hvis mennesker samarbejder om dem.

Skal mennesker opdrages til at lystre andre og til at lade andre tænke for sig, eller skal de udvikle deres egen selvstændige samvittighed og tillid til egne evner?
Skal vi udvikle vores egne selvstændige evner, eller skal vi være en ringere klon af andres meninger og ideer?

At respektere andre menneskers egen natur og selvstændighed kræver tillid til menneskers fundamentale menneskelige egenskaber. Det kræver kommunikation i stedet for kontrol. Til gengæld er gevinsten at vores medmennesker viser os nogle evner og egenskaber, vi ikke vidste at de havde.
Det vidste de måske heller ikke selv, før de fik friheden til at vokse og leve.