Punkt 1: Styrke gennem sammenhold og lydighed. Man nedbryder det individuelle.
Man skal være meget opmærksom på forskellen ved den fællesskabsfølelse, der kommer af frivillig gensidig solidaritet, og så den der kommer af påtvungen ensretning. Ved første blik kan de ligne hinanden, men mens den frivillige og ægte følte gensidighed den holder og trodser modgang, så holder den påtvungne ensretning ikke til noget, da det er en falsk efterligning.
Punkt 2: Igangsæt aktiviteter, der opfattes som meningsfulde.
Ved hjælp af propaganda kan man indoktrinere befolkningen hvad meningsfulde mål er. Det kan i værste fald være krig og kampen mod en "fælles fjende".
Punkt 3: Find syndebukke. Syndebukkens funktion er at demonstrere det forkerte, som skal angribes. Det skaber angst for selv at blive forkert.
En velkendt metode er at uddanne psykologer til at forælle befolkningen hvad der er normalt, og hvad der skal nedvurderes og opfattes som sygdom. Andre metoder er rascisme, modvilje mod indvandrere, religiøse bevægelse og, politiske holdninger der ikke stemmer med magthavernes mål.
Punkt 4: Personlig styrke brydes ned gennem gensidig mistillid.
På dette punkt er der rigtigt mange muligheder. Stikkervirksomhed og anonyme anmeldelser hører typisk hjemme i diktatursamfund, hvor man sætter borgerne til at kontrollere hinanden.
Punkt 5: Samling omkring et symbol. Eller statussymboler!
F.eks. hagekorset eller jernkorset, men hvad som helst kan markedsføres som symbol på at man tilhører et bestemt fællesskab.
Punkt 6: Vantro udelukkes fra fællesskabet.
Udstødelse er måske den mest effektive straf, der findes, og især for uselvstændige mennesker, der henter deres identitet i bestemte indoktrinerede fælles meninger.
Punkt 7: Man kalder de holdninger, der skal indoktrineres, for ansvarlighed.
Hvis målet er at få lønmodtagerne til at abejde mere, konkurrere om arbejdspladserne og gå ned i løn, så vil de arbejdsløse blive stemplet som uansvarlige og dovne. Hvem bekymrer sig om at undersøge kendsgerningerne, hvis man har nogen til at tænke for sig. Det slog mig i den grad, at en dansk socialdemokratisk politiker for nogle få år siden påstod, at man skal have et arbejde for at være en god rollemodel for sine børn. Det er ikke socialdemokratisk politik!!
Punkt 8: Tegn på sammenbrud hos den, der skal brydes ned. – Man mister tilliden til egne meninger og egne følelser og reaktioner.
Konsekvenserne af dette så vi under anden verdenskrig, hvor alt for mange mennesker blev kolde og ufølsomme. Alle tror på lov og orden, nogle er lidt stærkere i troen end andre. Så konklusionen bør være en vigtig del af menneskers ansvarsbevidsthed: Overlad aldrig din personlige frihed og ansvarsfølelse til andre!
Vær kritisk over for indoktrinering, og opøv evnerne til selv at tage stilling. Friheden til at tænke selvstændigt er måske den vigtigste frihed af alle. Kun ved den kan man bevare og måske endda styrke sin følsomhed. |