Jeg er rigtigt godt ked af det!!
Jeg fik afslag på at få bevilget 40.000,- kr. til behandling og hjælp.
Og jeg har ikke lyst til at lave billeder til denne side.
Siden 1996 har jeg praktisk været isoleret, fordi socialpsykiatrien afbrød al min kontakt til mine vennner. Mine venner blev inddraget i en behandling der går på at nægte mig hjælp for at tvinge mig til at betvinge mine tvangstanker og min angst. Det bliver det kun værre af. Jeg er alene altid - alene hver dag - alene i weekenden - alene juleaften - alene på min fødselsdag.
Nu skal jeg igang med to klagesager - alene – en som protest mod denne afgørelse, og så skal sagen tages op i patientklagenævnet igen. Der er ingen problemer der kan løses før den sagsbehandling i Patientklagenævnet bliver foretaget. Det er så ensomt at ingen hjælper mig med at gennemføre det.
Tidligere havde jeg mange venner, som hjalp mig og gjorde det muligt på trods af mine symptomer at besøge min søn og at være sammen med andre mennesker, men det blev stoppet af psykiatri. Siden da har jeg været isoleret i måneder ad gangen. Man prøver at helbrede mig ved at straffe mig gennem mine symptomer.
Hvordan socialpsykiatrien fik stoppet mine kontakter og afbrudt min kontakt med mit sociale netværk kan i læse på denne hjemmeside.
Nu kommer jeg aldrig til at lære mine børnebørn at kende. Jeg tør ikke længere knytte følelser til børn, for det har gjort for ondt at miste dem.
Hvad der også gør ondt er at ingen gør noget ved denne situation. Jeg skal igen selv igang med at skrive klagesager for at få ændret nogle forkerte diagnoser, der også kostede mit erhverv. Der er sådan set en del der ved hvad der er sket, men man forholder sig passive. Bliver vel også gjort passive af det behandlersystem, der kalder det at sætte sig op imod en behandling hvis man hjælper mig. Der er også mange der ikke gider at sætte sig ind i det eller prøve at forstå. Hvis de selv har det godt, så kan andre dø for øjnene af dem, de stikker bare hovedet i busken og synes ikke at det kommer dem ved.
Officielt har jeg over 5.000.000 medmennesker. Og alligevel har jeg ingen.
Dog så har jeg mange gode venner på Nettet, og det er dem, der redder min forstand og mit liv.

     
 
 
     

© Alis Christiansen www.Canopoux.dk