Det går fremad! Jeg kom i motionscenter, og dermed er jeg i gang med at dyrke sport igen. Vejen er lang før jeg er nået så langt med min fysiske træning at jeg har indhentet alt hvad jeg har tabt i disse fem år, men det er skønt at være i gang.

Min kommune er ansøgt om 40.000,- kr. til at få den nødvendige støtte til at fortsætte med at bryde isolationen. Det er faktisk et spørgsmål om liv eller død hvorvidt pengene bliver bevilget. Jeg vil ikke kunne fortsætte alene! Så vil det være tilbage i isolation igen. Eftersom jeg ikke kan få hjælp fra de psykiatriske institutioner, så er jeg nødt til på længere sigt at blive stærk nok til at klare mig uden samfundets hjælp. Det er heller ikke mod til at gennemføre processen, jeg mangler, det er muligheder.