Bogen kan lånes på biblioteket. |
|
Anmeldelse af min
Læs også teksten under det scannede billede. |
|
Valmuer med sløret baggrund
Af Tina Nurby tn@outsideren.dk
Hovedpersonen Berit i Alis Christiansens roman møder vi midt i hendes voksenliv. Berit lider af OCD (Obsessive, Compulsive Disorder), hvilket betyder at hendes liv er fyldt med tilbagevendende tvangstanker og angst. Romanen er opdelt i 9 kapitler, der skifter mellem voksenliv og barndom, hvor vi bliver vidner til hendes møde med behandlere, omgangkreds, arbejdsliv og forhold til familien. Berit er vokset op på landet, og Alis Christiansens beskrivelser af naturen er billedsprogligt meget farverige.
Valmuer med sløret baggrund, er endnu en erindringsroman i rækken, men som boganmelder bliver jeg aldrig træt af disse bøger. Af den simple årsag at hver enkelt fortæller har sin egen historie og sin måde at opleve livet på, og jeg forundres over, og beundrer menneskets evne til at klare de svære dele af tilværelsen.
Eksempelvis er der en beskrivelse på side 49, der virkelig rammer dybt i min bevidsthed, fordi den tilstand barnet Berit beskriver, kommer efter længere tids mishandling og ligegyldighed fra forældres side.
"En morgen, da hun lå og var ved at vågne og endnu var på et mellemstadium mellem søvn og vågen bevidsthed, oplevede hun sig selv liggende i sengen som en ituslået dukke. Hendes arme, ben og krop lå adskilt fra hende, og kun hendes hoved føltes levende. Der var hendes bevidsthed."
Jeg tænkte på om titlen "Valmuer med sløret baggrund", beskriver Alis Christiansens egen opfattelse af den virkelighed, hovedpersonen Berit oplever som barn. Derfor spurgte jeg hende.
Alis fortæller:
- Angående titlen, så bruger jeg valmuer som symbol på blomster/mennesker, der nemt mister kronbladene. Samtidig er' det flotte blomster, der lyser op, hvis man giver dem de vækstbetingelser, de har brug for. "Sløret baggrund" symboliserer at årsagen til at mennesker med psykiske lidelser er blevet så sårbare mange gange, er tilsløret både for os selv og for andre. ' Romanen har selvbiografiske træk. Men hvordan kan man beskrive sit liv i en roman?
- En erindringsroman er en genre hvor man bygger romanen op omkring nogle følelser man selv har oplevet, men man er ikke på samme måde, som i en personlig beretning, bundet til at gengive det faktiske hændelsesforløb korrekt. Eksempelvis bruger jeg .at samle flere personer i een, som har betydet det samme i mit liv. Det er nemmere for læseren at forholde sig til een person end til 5 forskellige. Jeg har skrevet en bog der følelsesmæssigt er hvad jeg har oplevet. Det er en roman, og jeg har brugt skønlitterær teknik blandt andet også for at camouflere personers og behandlingssteder identitet, men det er et ærligt forsøg på at beskrive et følelsesmæssigt forløb, som jeg bestemt ikke tror at jeg er den eneste der har oplevet.
Hvis I vil læse mere om Alis Christiansen roman, kan I gå ind på hendes hjemmeside www.canopoux.dk Vil I følge hendes videre kamp omkring forkerte diagnoser, kan I se det foreløbige arbejde på denne adresse http://www.canopoux.net/sagen.htm
Romanen kan købes ved henvendelse hos Forlaget Underskoven, Hyskenstræde 10,1207 København K. Deres mailadresse er forlaget@underskoven. dk
Deres hjemmeside: www. underskoven.dk Tlf.: 33 15 05 15
Bogen koster 284,00 kr. plus forsendelse.
Bogen er udsolgt fra forlaget
|
|