Hun slog op på en side med et billede af en mark med røde valmuer, og kom til at tænke på sin barndom, hvor hun gik tur og så ud over kornmarkerne med de vilde ukrudtsblomster.

Specielt de røde valmuer havde fascineret hende.

Nogle gange havde hun plukket dem for at få dem med hjem i en vase, men inden hun nåede hjem, havde de altid tabt kronbladene, og hun forstod, at hvis man ville have glæde af dem, skulle man lade dem blive stående på deres egne rødder.