|
|
Tvillingernes tegn står for kommunikation. Målet er erkendelse! At forstå den måde, hvorpå verden kommunikerer med os. Det at se!
Tvillingerne ønsker at forstå verden, og de ønsker at forstå deres medmennesker. Det er forfatternes og journalisternes tegn. De iagttager og oplever, og de formidler videre. Og de er nysgerrige som bare ...
De er intelligente, og de kan både snakke og lytte. Ingen forstår som tvillingerne at spørge sig ind til, hvad der sker bag facaden af andre mennesker, og de kan få åbnet hjernekisten hos deres medmennesker for at finde de skatte, der gemmer sig inde bag pandebenet. |
De er vitale og de forstår meningen og formålet med begrebet kontakt.
Planeten er Merkur, som står for intellektuelle evner, og med begejstring samler de viden ind til flere livs forbrug. Omvandrende leksika, der blot skal have et system til at finde, hvad de skal bruge, når det er nødvendigt. De er venlige, og de forstår at bruge sproget. Det er også tegnet for diplomati - de ikke alene evner at se en sag fra flere synsvinkler, de gør det automatisk. En tvilling er den i familien, der som regel vil formidle at man taler sammen og forstår hinanden så godt som muligt. |
|
Merkur hører hjemme i både Tvillingerne og i Jomfruen. Det er planeten for vores intellektuelle evner og for kommunikation. Den styrer det bibliotek vi har inde i hovedet, og den står for logisk tænkning. Det er den planet der er tættest på Solen.
Merkur er planeten for vores sproglige begavelse. |
|
|
|