Indtil videre er det lykkedes mig at spore min fars familie tilbage i tiden til slutningen af 1700årene.

Jeg har ingen billeder af mine familiemedlemmer, men jeg forsøger at finde ud af så meget som muligt om hvor de har boet, hvad de har arbejdet med og om deres livshistorie.

Alle oplysninger finder jeg på Nettet i kirkebøger, folketællinger m.m. Jeg har kun kendt min familie tilbage til mine bedsteforældre og vidste intet om nogen af dem længere tilbage. Det er spændende at prøve at finde dem, og prøve at få et visuelt billede af hvem de var.

Til slægtstræet

Min oldefar på min fars side hed Christian Rasmussen. Han er født 15 okt. 1838 Strøby Sogn, Præstø, og han arbejdede på Stevns Klint. Efter ham kom vi alle til at hedde Christiansen, for dengang brugte man faderens fornavn som efternavn til børnene. I alle tilfælde på Stevns - kan jeg se i kirkebøgerne.

Han var gift med Karen Sofie Larsen, f. 14. sep. 1849 i Holtug Sogn, Præstø.

Min oldefar døde den 10 sep. 1886 og min oldemor var dermed alene med 5 børn, hvoraf den ene var min farfar, Johannes Christiansen, født 23. sep 1881 i Tommestrup på Stevns. Min farfar var dermed kun 5 år, da hans far døde.

Stevns i 1800-årene

Til at beskrive Stevns historie fandt jeg nogle links
kulturarv.dk/verdensarv/kandidater/stevns-klint/

Fra artiklen: Det tykke lag af fiskeler på Stevns Klint fortæller om dinosaurernes død for 65 millioner år siden. Kalken fra klinten indgik i betydningsfulde bygningsværker som Absalons borg og flinten blev i stenalderen brugt i redskaber. Stevns Klint dokumenterer klodens udvikling igennem flere millioner år

Billedet hentet på Stevnsbloggen, hvor det er til fri download. Store Heddinge Torv

Det var helt nyt for mig, at min farfars familie stammer fra Stevns.
Det må have været temmeligt skønt at bo i en landsby så tæt ved havet.

Christian d. 8 var sidste danske enevældige konge, idet enevælden blev afskaffet 1848.
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik d. 7. Danmarks første grundlov.
Danmark gennemgik i 1800-årene industrialisering og erhvervsmæssig specialisering.
Afskaffelse af enevælden betød begyndelsen på dannelse af foreninger, og andelsbevægelsens fødsel anses for at være 1866 med dannelse af brugsforeningerne.

Kulturelt anses den danske guldalder for at være tiden 1800 til 1850, præget af kunstnere som Thorvaldsen, Kierkegaard og H.C. Andersen (1805 - 1875).

Efterhånden som jeg finder ud af mere om min families liv og den tid de levede i, vil det blive sat ind her.

Christian Rasmussens far, altså min tipoldefar, hed Rasmus Jørgensen og er født 1797. Han var gift med Johanne Peitersdatter født 1804.

Karen Sofie Larsens far, altså også min tipoldefar, hed Lars Petersen, født 18.07.1817 i Holtug, gift med Karen Espensdatter, født 17.09.1812 St. Heddinge.

Min 2x-tipoldefar, Rasmus Jørgensens far hed Jørgen Larsen, f. 1757 Frøslev på Stevns. Han var gift med Anne Margrethe Rasmusdatter, f. 1763 Frøslev på Stevns.

Min 3x-tipoldefar, Jørgen Larsens far, hed Lars Hansen, f. 1725 i St. Heddinge, han var gift med Sidsel Tuesdatter, f. 1727 i St. Heddinge.

Danmarkshistorien tilbage i 1700-årene - Johan Friederick Struense f. 5. aug 1737 og død 28 april 1772 var læge for den mentalt syge Chr. den 7 af Danmark, og i en periode også medlem af regeringen. Nok en af de historiske personer, vi især forbinder med den periode, som også drejede sig om stavnsbåndet.

Stavnsbånden blev indført i 1733 og officielt ophævet 1788 hvorefter det blev afviklet i løbet af de næste 20 år.

Jeg ved ikke endnu, hvordan min familie var stillet i 1700-årene eller hvad deres arbejde var.

Af udenlandsk begivenheder var Den franske Revolution i 1789 med dens tanker om frihed, lighed og broderskab skelsættende.