Danmark er i gang med at gøre sig fri af restriktioner og isolation, som har varet et år. Det glæder mig – jeg har selv levet isoleret i min lejlighed og uden kontakt med andre mennesker i 20 år. Jeg lider af Ocd, og der er ingen hjælp eller behandling.
Forklaringen på hvad Ocd er fandt man allerede først i 70erne, hvor jeg gennemgik en intensiv psykoanalyse. Man fandt ud af, at når jeg var nødt til at fortrænge følelser, så dannede min underbevidsthed en modsat rettet reaktion i tankerne. Det var det, der blev til tvangstanker.
En intensiv behandling dengang imod angst og depression virkede, og da jeg var 23 år var jeg fri af symptomer. Fri af 18 års Ocd. Ingen medicin, kun focus på at få et liv – og et følelsesliv - til at fungere.
Jeg havde ikke alene dannet tvangstanker som en modsat rettet reaktion imod forbudte og pinefulde følelser, jeg havde også dannet tvangstanker imod tvangstankerne, som også var forbudt. Angst blev i min familie betragtet som skaberi, og noget, man bare skulle overvinde. Som min mor sagde: Den, der kontrollerer sig selv er større end den, der indtager en stad.
Jeg voksede op med hårde afstraffelser og skyld. Fik at vide at det hele var min egen skyld. Fik også at vide, at Gud kunne se alt hvad jeg tænkte og følte, og hvis jeg var vred og opsætsig ville jeg brænde evigt i Helvede. Angst og selvkontrol der indoktrineres ved hjælp af skyld, at man tror det er ens egen skyld, får meget dybe rødder. Det var et kæmpe arbejde at gøre mig fri af Ocd, og det blev guidet af en psykiater, der brugte en psykolog som sparringspartner – og det lykkedes. 5 års koncentreret arbejde virkede.
Men min familie ville ikke acceptere at jeg forandrede mig og at deres metoder skulle have været forkerte. De forsøgte at få min psykiater fyret og alt blev sat ind på at tvinge mig til at forstå hvor forkert jeg var, og til at underkaste mig familiens normer igen, og da jeg nogle år senere blev indlagt et nyt sted (ikke med Ocd) lykkedes det min familie at få kontrol over det næste behandlingssted og denne gang at styre min behandling. Samtidig var hele samfundet i gang med at indføre mere autoritære metoder. Jeg blev de følgende år proppet med piller, som gjorde at jeg ikke kunne koncentrere mig om hvad jeg skulle, oven i at angst forbruger utroligt meget energi, hvilket også gør det vanskeligt at koncentrere sig. Da jeg var midt i trediverne måtte jeg give op og fik førtidspension. Igen med Ocd.
|
Da den værste skuffelse havde lagt sig gik jeg i gang med at prøve at få et liv til at fungere med førtidspension, samt at læse HF i håb om at komme tilbage til arbejdsmarkedet igen.
Den næste katastrofe skete i 90erne, da man fortsat lavede store ændringer i samfundsstrukturen i retning af mere formynderi over for de socialt svage. Man ville ikke længere bruge penge på førtidspensionister, de penge skulle i stedet bruges på jobtræningscentre og mennesker der måske kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet. De psykisk sårbare skulle samles i socialpsykiatriske bosteder og bedøves med piller. Da jeg hverken ville spærres inde eller æde piller, kunne jeg passe mig selv. Derved mistede jeg hele mit sociale netværk, og jeg havde mange venner, jeg mistede kontakten med min søn og mine børnebørn, som jeg ikke har set i 20 år, og sandsynligvis aldrig ser igen. Jeg tør ikke at forlade min lejlighed og heller ikke lukke andre mennesker ind.
For tiden er vendingen ”se muligheder i stedet for begrænsninger” moderne. Men behandlingen af Ocd er at fratage os alle muligheder og i stedet tvinge os til kun at beskæftige os med vores begrænsninger.
Efter at have brugt bunker af tid på at få foretaget en sagsbehandling og at få fundet den journal frem igen, fra tiden hvor jeg vandt over Ocd, uden at det er lykkedes at få den fundet frem, må jeg konstatere, at psykiatrien kan ikke komme videre fra deres egne fejltagelser i 1976. Deres dom dengang var en livstidsdom.
Jeg arbejder med min hobby – Photoshop – og kæmper politisk for bedre menneskelige betingelser og at ingen nogensinde igen skal udsættes for dette her. Heldigvis har jeg en god bolig, hvor jeg kan arbejde, en seng at sove i og et komfur at lave morgenkaffe ved.
|
.jpg)
